Positivkort nummer 5-1
Hvad er det der sker? Hvorfor?
Hvad har jeg gjort, eller måske ikke gjort?
Spørgsmålene vælter frem,
og jeg har fået noget at give mig til.
Noget at gøre mig interessant med, for der er helt sikkert nogen,
der kunne tænke sig at rode rundt i det.
Lige så mange signalerne er,
lige så mange er mulighederne for at søge værd i dem.
Jeg søger da ikke værd i mine lidelser,
dem vil jeg da gerne være foruden.
Det er meget muligt – ikke desto mindre
bliver du ved med at skabe dem.
Så hvad tror du er den virkelige sandhed?
Det har været nemt for mig at se de andres livsløgne,
og jeg ved nu, at det var fordi jeg selv
var ekspert i brugen af dem.
Frigørelsen kom gennem erkendelse.
Erkendelsen af mine tillærte og forarbejdede virkeligheder.
Jeg blev frataget min sande viden om emotionerne.
Jeg kunne nu ikke se deres respektive signaler,
når jeg mødte dem.
Jeg havde modtaget gaven til at skabe lidelse.
Fysisk lidelse såvel som sindslidelse.
Det var kun din viden om emotionerne og deres signaler,
der blev dig frataget.
Erindringen bærer du til stadighed på i din sjæl.
Det er vækkelse, der skal til.
Vækkelse af din sjælserindring,
og den vil du modtage gennem tilgivelsens erkendelse.
En ny tid venter, en genfødsel i din nutidige inkarnation.
Du kan vende her; det er ikke nødvendigt først
at lade signalerne slå dig ihjel.
Død er nyt liv,
men du kan lige så godt tage ansvaret selv.
Skab din egen genfødsel i stedet for at skulle ud endnu engang
og vende for at komme videre.
Læs mere om kortene Positiv Tænkning.
Den uddybende tekst er fra hæftet Retningsviser & Appetizer. Læs mere om det her.